Gud, du er der i alt.
I de strålende stjerner,
i fuglen, der nærmer sig frejdigt,
i fjerlet og fejende, stigende jublende fryd.
Gud, du er der i alt -
i smerten i dybet af ensomhedsboblen,
når sprækken til himlen til sidst bli´r en koblen
til hjertet, hvor alting høres og mærkes,
til hjertet, hvor alting røres, forstærkes
i enheds sitrende jubel mod kærlighedssejren i lyset.
|